Hymne Danemark

Der er et yndigt land,

det står med brede bøge nær salten østerstrand nær salten østerstrand Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Freja’s sal og det er Freja’s sal Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid udhvilede fra strid Så drog de frem til fjenders mén, nu hvile deres bene bag højens bautasten bag højens bautasten Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter, og løvet står så grønt og løvet står så grønt Og ædle kvinder, skønne mø’r og mænd og raske svende bebo de danskes øer bebo de danskes øer Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger, som virker, hvad han kan! som virker, hvad han kan! Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå sin top i bølgen blå

Il y a un pays charmant,

qui s’étend avec de larges hêtres près de la plage de l’est salée près de la plage de l’est salée. Il ondule en collines, vallées, il s’appelle vieux Danemark et c’est la salle de Freya et c’est la salle de Freya. Y étaient assis dans l’ancien temps des géants en armure, se reposant après le combat se reposant après le combat. Puis ils reprenaient la marche pour le malheur de leurs ennemis ; maintenant ils reposent leurs os derrière le menhir du tumulus derrière le menhir du tumulus. Ce pays est toujours plaisant, car la mer se courbe, bleue et ses frondaisons sont si vertes et ses frondaisons sont si vertes. Que de nobles femmes, de belles pucelles et des hommes et de vaillant jeunes hommes vivent sur les îles des Danois vivent sur les îles des Danois. Salut, Roi et salut, la patrie ! Salut, chaque citoyen danois qui contribue de son mieux qui contribue de son mieux ! Notre vieux Danemark restera aussi longtemps que le hêtre reflétera sa cime dans la vague bleue sa cime dans la vague bleue.